Hvad er gluten?  

Gluten er et proteinstof, som udgør op til 80 % af proteinindholdet i hvede, rug og byg.

Gluten har bl.a. den egenskab, at den gør dejen elastisk og får brødet til at hæve, hvilket gør den fordelagtig til mange bageopskrifter. 

Du finder gluten i mange fødevarer, og de kan have forskellige benævnelser. Der dukker af og til nye produkter op, som ikke umiddelbart forventes at indeholde gluten. Det er derfor vigtigt, at du altid læser varedeklarationen grundigt.

Fødevarer uden gluten kan enten være naturligt fri for gluten eller blevet gjort glutenfri, dvs. at de er blevet behandlet, så proteinstoffet gluten er blevet fjernet. De er således udviklet specielt til personer, der ikke tåler gluten. Disse specialprodukter kaldes derfor glutenfri, og det kan f.eks. være specialvarer som pasta, brød, knækbrød, kiks, kage og bageblandinger. Til disse fødevarer er der er anvendt en glutenfri hvedestivelse, dvs. hvedemel renset for protein.

Disse fødevarer indeholder gluten:

  • Hvedemel, durumhvede, grahamsmel, fuldkornshvedemel, sigtemel, hvedeklid, hvedekim, hvedekerner, mannagryn, semulje, bulgur, couscous, spelt, urhvede, emmer, enkorn 
  • Rugmel, rugkerner 
  • Havregryn, havremel, havremix, mysli, havreklid, havrekager - med mindre de er lavet af specialfremstillet havre 
  • Byggryn, perlebyg
  • Brød, kager, pasta, vafler, kiks, biscuits, bageblandinger
  • Panerede fødevarer af kød og fisk
  • Sammensatte fødevarer/retter af kød og fisk med hvedemel
  • Madlavningsfløde, undtagen Cremefine

Glutenfri / Hel kylling i krydret suppe, sliderimage

(Hel kylling i krydret suppe/Glutenfri

Disse fødevarer kan indeholde gluten:

  • Mange morgenmadsprodukter
  • Is, yoghurt
  • Farsvarer, paté, pølse, pålægsvarer, stuvning, sovs, bouillon
  • Halvfærdige middagsprodukter som f.eks. pizza, pølser, supper, saucer, spaghetti
  • Sennep, ketchup, mayonnaise, remoulade, soja, karry og andre krydderiblandinger
  • Fyldt chokolade, lakrids, lakridskonfekt, vingummi, karameller
  • Frosne kartoffelprodukter, chips, ristede løg
  • Kakao, øl, milkshake
  • Vegetabilsk protein

 Disse fødevarer er naturligt fri for gluten:

  • De nedenstående fødevarer indeholder sjældent gluten, men tjek for en sikkerheds skyld varedeklarationen.
  • Kød (fersk, frossent, røget, saltet) fjerkræ, fisk, indmad, æg 
  • Kartofler og grøntsager (friske, konserverede)
  • Ris, boghvedegryn, majsgryn, hirseflager, sagogryn, quinoa, chiafrø, sesamfrø, birkes, solsikkekerner, græskarkerner, loppefrøskaller, hørfrø,kokosmel
  • Majsmel, majsstivelse, kartoffelmel, boghvedemel, rismel, maizenamel, sojamel, tapioka, polenta, kikærtemel, hirsemel
  • Frugt (frisk, tørret, frosset eller konserveret), kokos, nødder, mandler
  • Mælk, syrnede mælkeprodukter, ost
  • Margarine, smør, olie, minarine
  • Saft, juice, sodavand, vin, spiritus

Hvad er forskellen på fødevareintolerance og fødevareallergi?

Reaktioner, som involverer immunsystemet, defineres klart som fødevareallergi, mens reaktioner, som ikke involverer immunsystemet, defineres som fødevareintolerance (1).

Fødevareallergi deles igen ind i såkaldt IgE-medierede og ikke-IgE-medierede reaktioner. Den IgE-medierede fødevareallergi udløser allergiske straksreaktioner når man spiser den fødevare, man ikke kan tåler. Der opstår allergiske reaktioner som nældefeber, diaré, opkast, astma, kløe, hovedpine og mavesmerter. Den mest alvorlige reaktion er anafylaktisk shock, som i sjældne tilfælde kan medføre hjertestop og død. Der er oftest symptomer fra to eller flere organer. Det er forskelligt hvor meget af allergenet, der skal til for at fremkalde symptomer, men i nogle tilfælde kan selv meget små mængder udløse voldsomme symptomer. Symptomerne i sig selv giver desværre ingen indikation af, hvad der reageres på (2)

I sjældne tilfælde dannes der ikke IgE-medierede reaktioner, men allergien udløses på en anden måde. Det er sygdommen cøliaki (glutenintolerans) et eksempel på  -  selvom cøliaki normalt ikke betragtes som en allergisk sygdom (3).

Fødevareallergi forårsages således af en allergisk reaktion overfor proteiner i maden. Reaktionen kan enten skyldes en direkte reaktion mod fødevaren, hvilket især ses i forbindelse med komælk, æg, fisk, skaldyr og jordnødder, eller den kan skyldes en pollenallergi, som giver reaktioner over for nødder, visse frugter og grøntsager.

Baggrunden for fødevareintolerance er hovedsagelig ukendt, men ofte er det mælk og hvede der mistænkes (4).

(1) https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyndtarm/foedevareallergi-og-intolerans/

(2) https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyndtarm/foedevareallergi-og-intolerans/

(3) https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/mave-og-tarm/sygdomme/tyndtarm/foedevareoverfoelsomhed/

http://www.foedevareallergi.dk/Fakta_om_foedevareallergi/Hvad_er_overfoelsomhed/forside.htm

(4) https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/mave-og-tarm/sygdomme/tyndtarm/foedevareoverfoelsomhed/ 

Selv om der i teorien egentlig er en klar forskel på fødevareallergi og fødevareintolerance, så er det i praksis ikke altid lige let at skelne mellem dem. Hovedforskellen ligger i, at fødevareallergi gennemgående giver akutte, hurtigt opståede gener, mens fødevareintolerance giver en langsommere og mindre tydelig udvikling af reaktioner. De fleste symptomer ved begge fødevareoverfølsomheder ligner dog ret meget hinanden (5).

Hvorfor fødevareallergi/-intolerance opstår er dog endnu ikke helt klarlagt, men arv synes at have en stor betydning og forskellige miljøfaktorer kan også have indflydelse.

Alle slags fødevarer kan give fødevareallergi/-intolerance, men nogle få fødevarer forårsager de fleste reaktioner. I Skandinavien er det oftest mælk, æg, hvede, skaldyr, fisk og nødder, samt pollenrelaterede krydsreaktioner (6).

Gluten/En-sund-chokolade-mousse_705x295px

(En sund glutenfri chokolademousse)

Hvad er cøliaki?

Cøliaki (glutenintolerans) er en betændelsestilstand i tyndtarmen. Den er kronisk og derfor livslang. Den udløses ved indtagelse af glutenholdige fødevarer hos genetisk disponerede personer(7).

Årsagen til cøliaki er endnu ikke fuldt ud klarlagt, men antallet af cøliaki-patienter er stigende, og det er især forhold som arv og miljøfaktorer, der menes at have betydning.

Forskere mener, at det er en kombination af flere gener, som spiller ind på disponeringen af sygdommen. Her kan generne HLA-DQ2 og DQ8 bl.a. nævnes. Begge er stærkt associeret med øget risiko for udviklingen af cøliaki og er allerede til stede ved fødslen. Over 90 % af patienterne har således enten vævstypen DQ2 eller DQ8. Omkring 20-30 % af den danske befolkning, der ikke lider af cøliaki, har samme vævstype, hvilket betyder at DQ2 og DQ8 kun er delvis ansvarlig for den genetiske disposition til sygdommen (8).

Undersøgelser viser desuden, at sygdommen pludselig kan bryde ud, hvis kroppen er i ubalance og er påvirket, f.eks. ved en infektion (9).

Cøliaki forekommer hos både børn og voksne. Det vurderes, at forekomsten stiger med alderen. Cøliaki er som før nævnt delvis arvelig, og derfor er der ofte flere personer inden for samme familie, som har cøliaki. Blandt førstegradsslægtninge (forældre, søskende, børn) vurderer man, at ca. 10 % udvikler cøliaki. Dette understreger tydeligt betydningen af de genetiske faktorer, og det er derfor vigtigt, at førstegradsslægtninge bliver undersøgt – også selvom de ikke har tydelige symptomer (10).

(5) https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyndtarm/foedevareallergi-og-intolerans/

(6) https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyndtarm/foedevareallergi-og-intolerans/

(7) https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/mave-og-tarm/sygdomme/coeliaki/coeliaki-oversigt/

(8) http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/C/Coeliaki.aspx

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyndtarm/coeliaki/

(9) http://www.foedevareallergi.dk/Fakta_om_foedevareallergi/Coeliaki/Coeliaki.htm

(10) https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/mave-og-tarm/sygdomme/coeliaki/coeliaki-aarsager/

Der findes omtrent 6.000 personer med cøliaki i Danmark, lidt flere kvinder end mænd. Blandt personer med cøliaki har kun én ud af syv klare symptomer.

Studier viser, at der kan være en sammenhæng mellem cøliaki og enkelte andre sygdomme (11).  Tilstanden forekommer nemlig hyppigere hos personer, som har type I diabetes, ledgigt, sygdomme i skjoldbruskkirtlen, inflammatoriske tarmsygdomme, Downs syndrom og en hudlidelse kaldet dermatitis herpetiformis (12).

Hvorledes reagere tarmen ved cøliaki?

Sygdommen cøliaki rammer den øverste del af tyndtarmen. Sygdommen er forårsaget af, at kroppens immunforsvar starter en betændelsestilstand i tarmslimhinden, som nedbryder og ødelægger vores yderste lag (fimrehår) i tyndtarmen, også kaldet tarmvilli, således at de forsvinder. 

Vores tarmvilli har til opgave at hjælpe os med at optage de næringsstoffer, som vi indtager fra vores mad, efter at de er blevet tilstrækkelig fordøjet, ved at øge tarmens samlede overflade. Fordi tarmvillierne i tyndtarmen er ødelagt ved ubehandlet cøliaki, nedsættes tarmens overflade, hvilket betyder, at evnen til at spalte og optage livsnødvendige næringsstoffer bliver reduceret. Herunder taler vi bl.a. om fedtstoffer og fedtopløselige vitaminer, calcium, jern og vitaminerne folat og B12. Når kroppen ikke kan optage alle de vigtige næringsstoffer den har brug for, kan det fører til alvorlige mangeltilstande (13).

Symptomer på cøliaki

  • Symptomerne kan være mangfoldige, men de hyppigst kendte er:
  • Hyppige afføringer, som kan være omfangsrige, ildelugtende og gråhvide i udseendet
  • Oppustet mave og luftgener
  • Vægttab som følge af dårlig næringsoptagelse
  • Mavesmerter
  • Dårligt energiniveau
  • Der kan desuden opstå mangeltilstande, på grund af manglende optagelse af næringsstoffer. Herunder bl.a. reduceret nattesyn, lav blodprocent og knogleskørhed
  • Hos børn kan der opstå tegn på dårlig trivsel, f.eks. på grund af oppustet mave og tynde afføringer, hvilket betyder, at optagelsen af næringsstoffer derfor kan være nedsat. Man kan derfor risikere, at barnet bliver hæmmet i sin vækst
  • Symptomer, som ikke umiddelbart forbindes med cøliaki, kan være: Ledsmerter, forstoppelse, træthed og dårligt humør, som jævnligt ses.

(11) https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyndtarm/coeliaki/

http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/C/Coeliaki.aspx

(12) http://www.foedevareallergi.dk/Fakta_om_foedevareallergi/Coeliaki/Coeliaki.htm

(13) http://www.hvidovrehospital.dk/nr/rdonlyres/e21d3f79-c563-4af1-b2f7-d6d6ff1acb1c/0/coliaki.pdf

Grundlaget for at udvikle cøliaki er til stede allerede fra fødslen. Symptomer optræder dog først, når spædbarnet får tilført glutenholdig kost. Nogle børn reagerer hurtigt og kraftigt på gluten og kan derfor blive alvorligt syge, hvorimod andre børn udvikler symptomerne gradvist over måneder eller år. Der findes også børn med cøliaki, som kommer igennem barndommen uden gener, og som først udvikler tegn på sygdommen som voksne. Andre personer kan forblive så godt som symptomfri hele livet igennem på trods af en skadet tarm. De fleste personer med cøliaki får først stillet diagnosen som voksne, typisk når de har nået 30-40 års alderen og nogle senere 

Gluten/Sød-kartoffelsalat-med-bagt-laks_705x295px

(Sød kartoffelsalat med bagt laks/Glutenfri)

Diagnosen kan være svær at stille

Cøliaki kan ofte give uklare og svage symptomer. Det er derfor ikke altid lige let at blive udredt og få stillet diagnosen. Der findes flere tilstande, som kan give de samme ubehagelige symptomer som cøliaki, hvorfor der ofte foretages en lang række undersøgelser, før diagnosen stilles. Fødevareintolerance er en af de tilstande, som giver mange af de samme ubehagelige symptomer som cøliaki. De fødevarer, som personer med fødevareintolerance hyppigst er overfølsomme over for, er komælk, æg, fisk, hvede, citrusfrugter, nødder og skaldyr.

Mælkeproteinallergi, laktoseintolerans, kroniske betændelser i bugspytkirtlen og visse typer betændelsestilstande i tarmen kan ligeledes give gener, der ligner symptomerne på cøliaki.

Mange, måske de fleste, med cøliaki får aldrig stillet diagnosen, fordi de kun har få eller ingen symptomer. Ud fra den nuværende viden er det dog essentielt, at sygdommen bliver opdaget – uanset om symptomerne er lette eller svære, fordi man herigennem kan forebygge de senfølger, som cøliakien kan medfører.

Ved udredningen kan det derfor være vigtigt og til stor hjælp, at personen fortæller sin læge, hvis der er andre nære slægtninge, der lider af cøliaki, eller hvis personen i forvejen altid har haft en følsom mave ved infektionssygdomme.

En udredning vil normalt ske ud fra de typiske symptomer, som cøliaki giver, sammenholdt med blod- og vævsprøver.       

Personer med cøliaki, som spiser gluten, har forhøjet indhold af bestemte antistoffer. Ofte ses der forhøjet niveauer af antistofferne anti-transglutaminase, anti-endomysium og anti-gliadin, som kan måles ved hjælp af en blodprøve. Antistofferne viser i grove træk hvor meget gluten, der er i kosten. Det er derfor vigtigt at spise rigeligt med gluten, før blodprøverne tages. På den måde er der nemlig en større chance for, at blodprøverne er brugbare, dvs. slår ud. En måling af antistoffer kan dog ikke bruges som et sikkert bevis for sygdommen, når diagnosen cøliaki skal stilles. Resultatet skal derfor bruges som vejledning for, om der skal tages en vævsprøve fra tyndtarmen. Mængden af antistoffer falder langsomt til normale værdier, når kosten ikke længere indeholder gluten. Normale antistofværdier udelukker dog ikke med sikkerhed, at man ikke har sygdommen. Den endelige diagnose kan derfor først stilles, når vævsprøven fra slimhinden i tyndtarmen er blevet analyseret(15).

De vævsprøver der udføres, foretages ved hjælp af en kikkertundersøgelse i tyndtarmen. Der foretages altså en biopsi af tyndtarmslimhinden, som kan give et nøjagtigt svar på, om personen lider af cøliaki. Typiske tegn på cøliaki vil være, at vævsprøven viser en affladning af tarmvilli.

De blodprøver, der tages, tages også på baggrund af en mistanke om, at cøliaki kan have ført til mangeltilstande. Man har her fokus på blodprocenten, saltniveauer, vitaminer og prøver, der afspejler leverfunktionen (16).

Det er vigtigt, at selve udredningen af cøliaki foretages, før du starter på en glutenfri kost, fordi vores tarmvillier nemlig forholdsvis hurtigt kan blive regenereret, når først gluten er blevet fjernet fra kosten (17).

 

(14) http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/folkesygdomme/astma-og-allergi/foedevareallergi/coeliaki-og-mad-uden-gluten

(15) https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/mave-og-tarm/sygdomme/coeliaki/coeliaki-oversigt/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyndtarm/coeliaki/

(16) https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/mave-og-tarm/sygdomme/coeliaki/coeliaki-udredning/

(17) https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/mave-og-tarm/sygdomme/coeliaki/coeliaki-udredning/

(18) Efter 1-3 mdr. med en glutenfri kost genvindes normaloptagelsen

Behandling af cøliaki

Cøliaki skyldes, som tidligere nævnt, overfølsomhed over for gluten. Behandlingen er derfor som ved andre former for overfølsomhed over for mad, at man bør undgå det, man ikke kan tåle. Når gluten fjernes fra kosten, heler tyndtarmsslimhinden som før nævnt oftest ret hurtigt op. Den eneste varige behandling af cøliaki er derfor glutenfri kost, hvilket egentlig lyder nemt nok i sig selv. Det kræver dog, at personen er meget omhyggelig med sit fødevarevalg og er vant til at læse varedeklarationer. Det kan derfor blive til en meget omfattende livsstilsændring, hvilket jeg umiddelbart anbefaler dig at få professionel hjælp til at gennemføre. I den situation kan det være en god ide at have jævnlig kontakt med en læge og en kostvejleder. Det kan nemlig være yderst vanskeligt at overholde en helt glutenfri diæt. Du finder nemlig gluten mange uventede steder, som f.eks. i visse øltyper, soja, dressinger, yoghurt, krydderier og i mange halvfærdige fødevarer. Selv personer, der er meget omhyggelige med diæten, får derfor let en vis mængde gluten. Gennem en mærkningslovgivning forsøger man at holde indholdet af gluten på under 10 mg/dag. Undersøgelser viser nemlig, at de fleste cøliakipatienter tåler omtrent 10 mg gluten om dagen. I en skive rugbrød finder du ca. 3 g gluten, dvs. her er mængden allerede alt for høj, da 1 g svarer til 1000 mg. Efter 1-3 mdr. med en glutenfri kost genvindes normaloptagelsen.

Ved at fjerne alt gluten fra kosten kan mange holde sygdommen i skak og således leve et liv uden gener. Der findes dog nogle personer med cøliaki, som imidlertid kan have vedvarende problemer. Disse bør tilses af en læge med speciel indsigt i cøliaki.

Ved mangeltilstande som følge af cøliaki, hvilket bl.a. kan komme til udtryk i form af for lav blodprocent og vækstretardering, bør personen have fokus på et eventuelt tilskud af vitaminer og mineraler. Det anbefales, at de fleste personer i starten får et ekstra tilskud af jern, kalcium, magnesium, zink, folinsyre, B-12-vitamin og de fedtløselige vitaminer A,D,E og K, hvis de får påvist mangel på disse næringsstoffer(19). Efter opstart på glutenfri diæt ses der hos de fleste patienter symptombedring i løbet af nogle måneder. Det er meget individuelt fra patient til patient hvor hurtigt tarmslimhinden heler, men når tarmslimhinden er fuldstændig regenereret vil normaloptagelsen af vigtige vitaminer og mineraler ligeledes være normaliseret (20). Hos børn ses der typisk en hurtigere opheling af tarmen.

En glutenfri kost vil desuden også modvirke en række af de komplicerede tilstande, som er associeret med cøliaki. Hvis man spiser gluten, når man har cøliaki, er der nemlig en øget risiko for at udvikle knogleskørhed, nedsat fertilitet og kræft i mave-tarmkanalen (21).

Ved langvarige diaréer på grund af cøliaki kan visse personer reagere kraftigt på laktose (mælkesukker) og blive dårligt tilpas ved indtag af mælk. Årsagen kan være, at den skadede tarm kan have vanskeligheder med at danne enzymet laktase, som er nødvendig for at nedbryde laktosen i mælken. De fleste kan dog stadig fortsat spise ost og evt. syrnede mælkeprodukter. Her bør indtaget af laktose derfor begrænses eller fjernes helt fra kosten for en periode på ca. 1-3 måneder efter, at diagnosen cøliaki er stillet. Ved at begrænse indtaget af laktoseholdige fødevare giver du tyndtarmen de bedst mulige forudsætninger for at blive regenereret (22).

For at kunne kontrollere, om behandlingen af en glutenfri kost har haft en effekt, foretager man en ny kikkertundersøgelse efter ca. en måned med glutenfri kost. For at sikre at diagnosen cøliaki er rigtigt stillet, udsættes personen herefter for en glutenholdig kost igen, og ca. 1 måned efter udtager man endnu en vævsprøve. Personer, der ikke lider af cøliaki men af andre mavegener, kan også have glæde af en glutenfri kost.

Kan cøliaki forebygges?

For at forebygge cøliaki bør alle spædbørn under 6 måneder, uanset om de er disponeret for cøliaki eller ej, undgå glutenholdige fødevarer. Af samme grund må der faktisk ikke tilsættes glutenholdige kornprodukter til babymad på glas til børn under 6 måneder (23).

Følger man Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for amning, kan man desuden nedsætte risikoen for, at barnet udvikler cøliaki tidligt i livet. Man kan desuden nedsætte risikoen for, at barnet udvikler cøliaki, hvis man fortsætter amningen efter 6 måneders alderen, også selvom barnet gradvist begynder at få introduceret mad med gluten.

(19) https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyndtarm/coeliaki/

(20) https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyndtarm/coeliaki/

http://www.diaetist.dk/media/182588/rammeplan_voksne_c_liaki.pdf

(21) http://www.hvidovrehospital.dk/nr/rdonlyres/e21d3f79-c563-4af1-b2f7-d6d6ff1acb1c/0/coliaki.pdf

(22) https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyndtarm/coeliaki/

(23) http://www.foedevareallergi.dk/Fakta_om_foedevareallergi/Coeliaki/Coeliaki.htm

Gluten/Rødbedeomelet-med-laksesalat_705x295px

(Rødbedeomelet med laksesalat)

Hvordan kan du overholde en glutenfri kost? 

Nogle personer med cøliaki reagerer med kraftige symptomer selv efter, at de har indtaget ret små mængder gluten, mens andre kan spise gluten uden at mærke noget ubehag. Fakta er, at du med en glutenholdig kost skader tyndtarmsslimhinden og fimrehårene i tarmen, uanset om der er symptomer til stede eller ej. Det er derfor meget vigtigt, at du ikke indtager en kost som indeholder gluten, hvis du lider af cøliaki.

Tips til hvordan du køber ind - og lettere kan overholde en glutenfri kost:

  • Hvis du vil bage, kan du finde glutenfri melblandinger hos din helsekostbutik eller i nogle af de store dagligvarebutikker. Du finder også mange muligheder via nethandeI. I mange opskrifter anvendes der Jyttemel, som er en glutenfri melblanding, der minder meget om almindeligt hvedemel. Den består primært af brune ris, boghvede, majs, sukkerroer, loppefrøskaller og kartoffelstivelse. Jyttemel kan bl.a. købes på apoteket, i Matas, Irma og helsekostbutikker. En anden mulighed er også, at du selv kværner brune ris, amarant eller quinoa til mel i en melkværn eller alternativt i en kaffekværn
  • Du kan efterhånden købe glutenfrit brød og knækbrød hos de fleste bagere
  • Du kan købe mange morgenmadsprodukter uden gluten. Disse fås bl.a. i de store dagligvarebutikker og selvfølgelig i din helsekostbutik
  • Lav din morgengrød på bl.a. quinoa, hirse, chiafrø, boghvedegryn eller ren havre.
  • Har du en sød tand, kan du finde et hav af opskrifter på glutenfri søde lækkerier på internettet. Søg bl.a. i opskrifterne her på Fit.nu efter ‘søde glutenfri’.
  • Har du en stor lidenskab for det italienske køkken, så fås der nu også utallige pastatyper uden gluten
  • Mange færdigprodukter, som bl.a. dressinger og bouilloner kan også købes uden gluten i din helsekostbutik
  • At spise ude kan være en stor udfordring. Meget af den mad, der serveres i dag, er ofte alt for raffineret og indeholder hyppigt gluten. Her er det godt at have for øje, at du spiser så råt og uforarbejdet som overhovedet muligt. Som regel går du ikke helt forkert i byen med en god omgang salat med lidt oliedressing henover. Hold dig langt fra det brød der serveres. Medbring i stedet dit eget glutenfri brød, hvis stedet tillader det, f.eks. hvis du er på familie- eller vennebesøg.
  • Det kan være vanskeligt at få kostfibre nok, når man spiser efter en glutenfri diæt. Her skal du derfor have ekstra fokus på frugt og grønt, bælgfrugter, kartofler, brune og røde ris, quinoa, chiafrø samt rene havreprodukter
  • Tilsætningsstoffer: 11 tilsætningsstoffer med E-numre mellem E1404 og E1451 kan indeholde spor af gluten, hvis de er fremstillet af stivelse fra glutenholdige kornsorter. Det skal dog fremgå, hvis stivelsen kommer fra en glutenholdig kornsort
  • Forurening: Under tilberedning og opbevaring skal varer uden gluten holdes adskilt fra fødevarer, som indeholder gluten

Gluten-mærkning af fødevarer

Der findes et internationalt EU-regelsæt for glutenfri produkter:

  • "Glutenfri": Må maksimalt indeholde 20 mg gluten pr. kg - men bør ikke indeholde gluten overhovedet. Kategorien omfatter både glutenfri og naturligt glutenfri fødevarer, som efter de nye regler begge skal betegnes "glutenfri".
  • "Meget lavt indhold af gluten": Må maksimalt indeholde 100 mg gluten pr. kg.

Må jeg spise havre?

Gluten er et protein. Som jeg tidligere har nævnt, findes proteinet i en række kornsorter som hvede, byg og rug. Havre har en anden aminosyresammensætning end de tre ovenstående kornsorter. Flere undersøgelser har vist, at personer med cøliaki fint tåler havre. Det anbefales at anvende ren havre, da almindelig havre kan være kontermineret ("forurenet") ved forarbejdning med andre kornsorter. Spørg her din helsekostbutik til råds. De har helt sikkert flere forskellige fødevarer med havre (24).

Anbefaling og kosttilskud

Ved at du spiser mange rå og rene fødevarer (undgå alt for meget forarbejdet mad) samt har fokus på en varieret kost, hvor du er dækket ind af gode umættede fedtstoffer, proteiner fra både planteriget og dyreriget samt komplekse (langsomme) kulhydrater, vurderer jeg, at din krop er i en ret god balance næringsmæssigt. For at være på den sikre side anbefales det alligevel, at du indtager en daglig multivitamintablet (25).

Som tidligere nævnt kan en glutenfri diæt betyde, at du kan komme til at mangle kostfibre. Spis derfor dobbelt op på grøntsager til både frokost og aftensmad. Her bør 2/3 del af din tallerken således være dækket af grønt. Spis ligeledes 2-3 stykker frugt hver dag. Ved andre mangeltilstande bør du i samråd med din læge aftale nærmere vedr. evt. andre typer kosttilskud.

(Retten på artiklens hoved-foto er Sojabønnepasta med kødboller)

 

(24) http://allergi.astma-allergi.dk/foedevarer/omfoedevareallergi/coeliakinaarduikketaalergluten

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyndtarm/coeliaki/

(25) https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/mave-og-tarm/sygdomme/coeliaki/coeliaki-behandling/

 

Læs også artiklen 'Gluten - quickguide'  og find de lækreste glutenfri opskrifter i Kost