Det er meget populært at bruge diverse træningsure og smartwatches til at tracke sin træning. På den måde kan man følge med i sin kalorieforbrænding, skridt, puls og meget mere under sin træning. Men hvor valide er de tal, som vises på uret? Det har vi sat os for at undersøge.

En ret præcis undersøgelse testede faktisk dette for os. Her lod man 60 personer bære de mest udbredte håndledsmålere såsom Apple Watch, FitBit, Mio og Samsung Gear. Målerne blev vurderet, mens deltagerne sad stille, gik, løb og cyklede. Alt blev målt op mod kontinuerlig telemetri (elektroder på overkroppen) og blev herfra beregnet. Resultaterne var mest præcis ved cykling, mens kvinderne samtidig leverede de mest præcise tal på håndledsmålerne.

Faktisk så var målerne ret præcise, når vi taler pulsmåling. Her leverede samtlige enheder en gennemsnitlig enhedsfejl på under 5% ved cykling. Værre ser det dog ud, når vi kigger på kalorieforbruget. Ingen af urene lå under en gennemsnitlig enhedsfejl på 20%! Mest præcis var Apple Watch, mens Samsung Gear S2 rapporterede den højeste gennemsnitlige enhedsfejl.

Helt konkret, så betyder det 2 ting. For det første, så virker håndledsmålerne forholdsvis troværdige, når vi taler pulsmåling. Ingen tvivl om måling med pulsbælte er mere valid, men en afvigelse på 5% må betegnes som værende forventeligt. Kalorieforbruget derimod kan betegnes som alarmerende. Alarmerende fordi mange der bruger disse målere tilpasser sit kalorieindtag derefter. Forbrænder man dagligt eksempelvis 2500 kalorier på sit ur, så er det højst sandsynligt forkert. Oftest viste urene er for høj forbrænding, hvorfor de 2500 viste kalorier i bedste fald oprindeligt er 1825 kalorier – og det er endda med Apple Watch, som var det mest præcise (med en enhedsfejl på 27%). Altså en forskel på 675 kalorier pr. dag. Alle andre målere viste endnu større enhedsfejl.




Konklusionen må derfor være, at urene er gode at måle sin puls med, men at de omvendt ikke må bruges som guideline for den mængde kalorier man dagligt skal indtage. Hvis uret viser 2750 kalorier en af de kommende dag efter det viste 2500 kalorier, kan du til gengæld være ganske sikker på, at dit energiforbrug er 10% højere. Men det er vist også det, kalorieforbruget kan bruges til på disse ure. Bemærk dog, at studiet er fra 2017. Herfra må vi antage, at teknologien har haft en vis udvikling. Hvor meget er dog uvist. 

Shcherbina A, Mattsson CM, Waggott D, et al. Accuracy in Wrist-Worn, Sensor-Based Measurements of Heart Rate and Energy Expenditure in a Diverse Cohort. J Pers Med. 2017;7(2):3. Published 2017 May 24. doi:10.3390/jpm7020003