10 VIGTIGE TIPS til dit 4-ugers 5:2 fasteforløb // Som du skal læse, inden du begynder.

  • 5:2 er en fastediæt og handler i al sin enkelthed om at faste moderat 2 dage om ugen, men ikke på hinanden følgende dage, for at opnå vægttab og bedre helbred.

  • Du kan vælge mellem to måder at faste på. Vurder selv hvilken type faste du har lyst til at give dig i kast med. Ved den ”blide” udgave, springer du morgenmaden over og spiser således først dit første måltid til frokost. Er du vant til at faste, eller har du lyst til at give dig i kast med den hardcore udgave, skal du faste i 24 timer, hvilket betyder, at du skal springe morgenmad og frokost over, og derfor bør dit første måltid først komme om aftenen. Hvilke dage du lægger dine fastedage på, bestemmer du i grunden selv, blot de ikke ligger op ad hinanden
  • Indtag ikke frugt (på nær avokado) samt citroner og lime under hele 5:2-forløbet.

  • Indtag ingen former for stivelse på dine to ugentlige fastedage. Du må gerne gøre brug af quinoa og kikærter på dine almindelige dage.

  • Spis ikke almindelig brød under hele 5:2-forløbet, men erstat det i stedet med vores brød uden stivelse - også kaldet paleo (stenalderbrød eller brød uden mel).

  • Gør ikke brug af bagte rodfrugter under hele 5:2-forløbet. De indeholder nemlig meget stivelse. Her menes bl.a. gulerod, kartofler, rødbeder, pastinakker osv.

  • Under hele 5:2-forløbet må du ikke gøre brug af færdig dip, sovs og dressinger, hvor der er tilsat sukker. Her menes bl.a. ketchup, soja, salatdressinger m.m.

    Under hver 5:2-dags kost kan du se 10 forskellige,
    valgfrie morgenmadsforslag. Gør kun brug af disse på de dage, hvor du ikke faster. Du bestemmer selv rækkefølgen af disse, blot du husker at spise varieret

  • Hvis du ikke kan blive mæt af den portion, vi foreslår i opskriften, må du gerne spise en portion mere, blot du husker ”dobbelt op på det grønne”-princippet

  • Vær forberedt på, at du kan komme til at opleve lidt ubehag under din faste. Her kan være tale om træthed, svimmelhed, hovedpine, kvalme osv. Drik da gerne ekstra vand eller tag lidt at spise, f.eks. lidt grønt eller mandler. Hvis du bliver for dårlig, så prøv at starte din faste stille og roligt op. Du kan således på den første dag,du faster, prøve at undgå mad et par timer, efter du er stået op. Spis først lidt, når du vurderer, at sulten tager overhånd. Dette kan du gøre, indtil du føler dig tryg nok ved at give dig i kast med den fulde faste.

  •  Læs også 'Guide til 5:2 faste' og '5:2/Generelt'

    Rejesalat med grønt og karse 705x295