ER LIGHT SODAVAND FARLIGT? | HVAD ER FAKTA OG HVAD ER MYTER | FIT.NU
SØDEMIDLET ASPARTAM
Du har sikkert læst det i overskrifter eller hørt det, når du har åbnet din light sodavand i offentlige rum.
“Tør du godt at drikke det?”
“Man tager faktisk mere på af light sodavand”
eller måske endda
“Kroppen kan ikke komme af med det der kunstige noget”.
Men er der noget om snakken? Det har vi besluttet os for at kigge lidt nærmere på med udgangspunkt i aspartam.
Hvad er aspartam?
I de fleste light produkter finder du i dag det udskældte aspartam (E951). Aspartam er et sødemiddel, der søder 200 gange mere end sukker og som er dannet af de 2 aminosyrer phenylalanin og asparaginsyre.
Sødemidlet indeholder, til manges overraskelse, lige så mange kalorier som sukker. Men fordi der skal bruges en så lille dosis for at søde sodavanden betegnes kalorieindholdet som værende lige nul.
Aspartam bivirkninger
Blandt argumenterne mod aspartam nævnes at en af aspartam bivirkningerne er metanol (også kaldt træsprit). I kroppens nedbrydning af aspartam dannes der nemlig metanol, hvilket kan være giftigt i store mængder.
Men bare rolig: Den mængde metanol, der opstår ved nedbrydningsprocessen er dog så lille, at den er helt ufarlig.
I dag er der lavet mange valide studier med aspartam, som tydeligt viser, at man kan indtage sødemidlet hver dag, hele livet, uden nogen skadelig betydning. Faktisk indeholder forskellig juice og cider mere, dog stadig ufarlig, metanol.
Hvor meget aspartam indeholder light sodavand?
I EU har man sat en grænseværdi på 0,6 gram aspartam pr. liter sodavand. Derudover har man fastsat det daglige acceptable indtag (ADI) til 40 mg. pr. kg. kropsvægt.
Omregnet til noget, som vi alle kan forstå betyder det, at jeg (med en vægt på 85 kg) kan drikke fem en halv liter light sodavand, før jeg overskrider det acceptable indtag af aspartam per dag.
Light sodavand studie
Udover argumentet om metanol, popper vægtøgning også op. Netop på dette punkt er der lavet et studie*, hvor det blev undersøgt.
60 overvægtige personer i alderen 20-50 år blev opdelt i 4 grupper:
- en gruppe der skulle drikke 1 liter Cola Zero
- en gruppe der skulle drikke en liter Coca Cola (med sukker)
- en gruppe der skulle drikke 1 liter mælk
- en gruppe der skulle drikke en liter vand – vel at mærke hver dag i et halvt år
Før og efter studiet gav deltagerne information om både motions- og madvaner og de skulle derudover aflevere den tomme emballage til forskerne.
Efter det halve år målte man deltagerne på flere parametre og konkluderede svaret: Der var ingen vægtforskel mellem indtaget af mælk, sukkersødet sodavand, light sodavand og vand over de 6 måneder på risikomarkørerne for diabetes-2 hos overvægtige voksne.
Er Coca Cola Zero og Pepsi Max farlig?
Så nej, light sodavand er ikke farligt!
Og for at opsummere på de øverste citater, så er det ikke heller ikke farligt eller forkert at vælge light produkter, hvis du ønsker at tabe dig. Der er oftest ingen kalorier i, og en vægtøgning eller et vægttab handler om kaloriebalancen. Afslutningsvis er det heller ikke umuligt for kroppen at nedbryde aspartam.
Skrevet af Martin Buhl Lindskov
*Santos NC, de Araujo LM, De Luca Canto G, Guerra ENS, Coelho MS, Borin MF. Metabolic effects of aspartame in adulthood: A systematic review and meta-analysis of randomized clinical trials. Crit Rev Food Sci Nutr. 2018;58(12):2068–2081. doi:10.1080/10408398.2017.1304358
*Engel S, Tholstrup T, Bruun JM, Astrup A, Richelsen B, Raben A. Effect of high milk and sugar-sweetened and non-caloric soft drink intake on insulin sensitivity after 6 months in overweight and obese adults: a randomized controlled trial [published correction appears in Eur J Clin Nutr. 2020 Jan;74(1):210-213]. Eur J Clin Nutr. 2018;72(3):358–366. doi:10.1038/s41430-017-0006-9
*Peters JC, Beck J. Low Calorie Sweetener (LCS) use and energy balance. Physiol Behav. 2016;164(Pt B):524–528. doi:10.1016/j.physbeh.2016.03.024
