FOR KROP OG SJÆL

YOGA

Yoga – for dig, for mig – for ALLE!

Følg vores 10 ugers Yoga-forløb og find balancen i kroppen, hovedet og sindet. Det skaber en enorm selvkærlighed, ro og et helt fantastisk overskud. Sportsfolk gør det, men også erhvervsfolk, som fx gerne vil præstere bedre og kommunikere bedre. Og så er det en herlig sidegevinst, at du samtidig tuner din krop og din holdning.

Yoga er for dig, for mig, din mor, din far, din bedstemor, din nabo – for ALLE.

Yoga betyder “at forene krop og sind”. Det kan lyde meget højtravende, men i bund og grund handler yoga om at få større kropsbevidsthed, bedre koncentrationsevne og et generelt større mentalt og fysisk overskud i hverdagen. Det vigtigste er ikke, hvor langt ned i en øvelse, du kan komme, men at du lytter til din krop og udfører øvelserne på bedste vis.

Derudover er yogaen er et rigtig godt supplement  til fit.nu træningen eks. på en hviledag

Køb Yoga startpakke her

Hvad og hvorfor yoga

Yoga er populært som aldrig før, og det er der mange grunde til. Men hvorfor er yoga så egentlig også det?

De fleste forbinder ordet Yoga med en masse øvelser og umulige stillinger. Men yoga er faktisk meget mere end det. Yoga er et redskab til at skabe en ro og en balance, ikke kun fysisk men også mentalt. Du vil opnå en større kropsbevidsthed, større udholdenhed, en bedre koncentrationsevne og ikke mindst mere overskud både fysisk og mentalt.

Når du træner yoga vil du opleve 5 gode og positive ting som:

  • ​Fokus
  • Smidighed
  • Balance
  • Styrke
  • Udholdenhed


Annemette guider dig sikkert gennem alle stillinger…

Hvad er forskellen på f.eks. Power Yoga og iyengar-yoga?

Al yoga er yoga – men alligevel findes der flere forskellige former, traditioner og stilarter. Mange har måske prøvet Power Yoga, som også findes i vores “hold formen“-træningsprogram. Her er der mere fokus på den indre og fysiske krat.

Iyengar yoga er navngivet efter grundlæggeren B.K.S. Iyengar og baseret på hans metode at lære hatha yoga på. Iyengar yoga er en mere “teknisk” form for yoga. Du lærer korrekte kropsstillinger, og du vil opleve, at du skal gøre nyttigt brug af forskelligt yogaudstyr, såsom tæpper, blokke, bælter og pøller. Disse redskaber er med til at øge virkningen af den enkelte stilling.

Døjer du måske med skader, er yogaen også en sikker og effektiv metode for rehabilitering af skader. Herunder også ubalancer i kroppen som forhøjet blodtryk og astma.

Kendetegnet for Iyengar Yoga er en unik kombination af fysisk træning og fokus på forbedring af koncentrationsevne og der er 4 elementer der gør det til noget helt særligt:

  1. Præcision – Der skabes fysisk stabilitet i stillingerne. Du vil opleve at fysisk og mental stabilitet hænger nøje sammen.
  2. Redskaber – Benyttes for at hjælpe med at udføre stillingerne korrekt. Det styrker bl.a. også din evne til at være opmærksom på vigtige aspekter af en stilling.
  3. Sekvensering – En vigtig del af opbyggelsen af de forskellige stillinger, fordi det er her, du lærer at udføre alle stillinger korrekt. Sekvenseringen kan også gøre, at du kan opleve mulighed for at nå ud i langt mere vanskelige stillinger end forventet.
  4. Stabilitet – For at stillingerne kan være fysisk og mentalt virkningsfulde, må de gradvist holdes i længere tid. Dette giver større udbytte både fysisk og mentalt, da stillingerne giver dit sind mulighed for fokus og ro på samme tid.

De redskaber som vi anbefaler, at du anskaffer dig, er følgende:

  • ​Yoga Pølle
  • Tæppe
  • To lilla klodser
  • To blå blokke
  • To skumblokke
  • Et bælte
  • Yogamåtte
  • Øjenpude
  • Lille massagebold

​​​​

Alternativer:

Du kan rulle et tæppe sammen til en pude som et alternativ til yogapøllen og et gulvtæppe eller andet lettere blødt og fast materiale kan fungere som en måtte. Derudover gælder det om at være kreativ, når du finder alternativer til vores redskaber.

Vi anbefaler dog at du benytter det udstyr der henvises til for at kunne udføre øvelserne korrekt.

Din personlige yogainstruktør hedder Annemette Linneberg

Annemette Linneberg er 42 år gammel, og har de sidste 15 år dyrket yoga. Inden hun startede sit yoga-eventyr for alvor, havde hun – ligesom mange andre måske kan have – en lettere skeptisk forestilling omkring yoga. Men hun blev forelsket med det samme, som lynet fra en klar himmel. Hun fik passionen og fordommene blev hurtigt skudt i sænk.

Langsomt begyndte Annemette at opleve en langt større selvkærlighed, selvtillid og ikke mindst troen på sig selv. Hun udtaler selv ”det har ændret mit liv”. Nu vil hun gerne give denne rejse videre til alle vores medlemmer på Fit.nu.

Annemette er uddannet yoga-instruktør, og derudover har hun kurser som: Meditation, kinesiologi og er uddannet Qi-gong instruktør (Helsegymnastik)

Har du lyst til at vide mere omkring Annemette Linneberg, kan du læse mere på: www.linnebergyoga.dk

Annemette er bosat i Herning, hvor hun har hendes eget yogalokale i fantastiske omgivelser…

Meld dig til her og husk på at det vigtigste ved yoga ikke handler om, hvor langt ned i en øvelse, du kan komme, men at du derimod lytter til dig selv og din krop og udfører øvelserne korrekt.