LAKTOSEINTOLERANT! KAN MAN EGENTLIG KOMME SIG OVER DET?

LAKTOSE – QUICKGUIDE

Har du mistanke om, at du er laktoseintolerant, og kan man egentlig komme sig over det?

I dag hører vi oftere og oftere mine klienter beklage sig over, at de har problemer med diverse fødevareintolerancer. Det er især laktoseintolerance, også kaldet mælkesukkerintolerance (manglende evne til fuldstændigt at fordøje mælkesukker (laktose) i mælkeprodukter), der får skylden for at skabe størst ravage og dermed gener i vores fordøjelsessystem. Men er det i virkeligheden laktoseintolerancen, der er synderen eller hvorfor kan man pludselig ikke tåle noget så naturligt som bl.a. mælk?

De hyppigste symptomer, der giver sig til kende ved fordøjelsesproblemer, ligner ret meget de gener, der også opstår ved laktoseintolerance. Bl.a. vil du kunne opleve symptomer som:

  • Oppustet mave
  • Luft i maven
  • Ondt i maven
  • Diarre

 

Men hvad de fleste ikke ved, så kan flere overfølsomhedssymptomer, heriblandt laktoseintolerance udspringe af noget så simpelt som en almindelige mave-tarminfektion. En mave-tarminfektion kan nemlig bevirke, at der forekommer en nedsat produktion af enzymet laktase i tyndtarmens slimhinder, hvorfor laktosen ikke kan blive fuldstændigt nedbrudt, og det er lige præcis denne proces, der skaber disse ovenstående ubehagelige symptomer. Typisk forsvinder disse symptomer efter ca. 3-4 uger. I den periode hvor mave-tarminfektionen/problemer med fordøjelsessystemet står på, bør der gøres brug af en laktosefri kost, så slimhinden får de bedste forudsætninger for at blive gendannet, så den kan fungerer optimalt igen.

I artiklen ”Laktoseintolerance – fakta, symptomer og behandlling”, kan du blive meget klogere på emnet – og under KOST kan du ligeledes finde eksempler på skønne laktosefri opskrifter.