MARTINS TRE GO-TO-ØVELSER, OG HVORFOR

MARTIN GIVER DIG HER SINE TRE GO-TO-ØVELSER

Sommeren melder så småt sit indtog og for mange betyder det, at træningsvanerne tager på ferie… Bare ikke altid samme ferie som en selv.
Derfor får du her, Martins tre go-to-øvelser, som du nemt kan tage med på ferien og som ikke kræver voldsomt meget.

SQUAT – fordi det er en essentiel øvelse, når vi taler træning og så kræver den et minimum af plads. Den er god for dine baller og lår, og kan skaleres på mange forskellige måder. Med squat øvelsen får du aktiveret nogle af de største muskelgrupper og det er noget vi kan li.

PUSHUP – Martins personlige favorit. ?? En undervurderet øvelse, der er sværere at udføre korrekt end mange lige går og tror. Den giver dig en stærk brystkasse og styrker dine skuldre samt triceps – det, der i daglig tales kaldes “mormorarme”. ?
Er du ikke klar til at tage pushup/armstrækkere på tæerne endnu, så skaler den og foretag øvelsen på knæene.

SITUP – kvinder vil gerne squatte og have flotte ben. Mænd vil gerne lave pushup og bænkpres, fordi det er sejt. Men husk nu på det, der får over- og underkroppen til at hænge sammen… En stærk mave og lænd. Ja, en stærk core kan imødekomme mange små-skavanker i det daglige. Så få koblet situps ind i din træningsrutine.

Her har du Martins tre go-to-øvelser. Skal de “pakkes” med i din sommerkuffert?

Hvis du mangler motivation og støtte til at komme i gang med træningen, så prøv Fit.nu gratis i 14 dage for at se om det er noget for dig. Vi er med dig hele sommeren og sørger for, at du får sved på panden, et smil på læben og forbrændt kalorier.
Klik her for at prøve Fit.nu kvit og frit i 14 dage.

Skrevet af Kristina Buchwald